SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«

Velkommen til Standbyholdet

Vi er ikke helt som de andre

Standbyholdet er en del af støtteforeningen F.S.F. HJV. der yder støtte til frivilligt arbejde i Hjemmeværnet. Vi har været en aktiv del af Roskilde Festivalen siden 2004, er respekteret af festivalledelsen og spiller en vigtig rolle i puslespillet omkring sikring af festivalgæsternes sikkerhed og den gode oplevelse. Vi opkræver som forening ikke kontingent af vores medlemmer og Du behøver heller ikke være medlem af hjemmeværnet for at være en del af Standbyholdet.

På vagtVores arbejdsopgaver ligger normalt indenfor camping området, dvs. almindelig vagttjeneste, armbånds-kontrol, brandvagt, patruljering og bemanding af fællesområderne (Agora’erne), men kan også inkludere anderledes/sjove opgaver som festivalledelsen måtte mangle mandskab til. Eksempelvis hegnsopsætning, bevogtning  og brandslukning. Vi har også været med til at lukke campingområdet og senere festivalpladsen op for gæsterne.

Standbyholdet er Roskilde Festivalens Ressource-team. Vi stiller mandskab til rådighed når noget går galt i planlægningen eller der kortvarigt er brug for ekstra mandskab på planlagte opgaver. Nogen gange er der meget at lave, og så løber vi hurtigt. Andre gange er vi “stand-by” i vores telt.

Vi har det dog bedst når det går stærkt og når vi er med til at gøre en reel forskel, hvilket der som oftest er rig mulighed for. Derfor stiller vi også relativt store krav til vores vagters modenhed og evne til at agere ansvarligt. For at sikre os og vores yngste frivillige, giver vi alle, der ikke er fyldt 21 år ved festivalens begyndelse,  et orienterende telefon-interview i forbindelse med ansøgningen.

Vi forventer af dig, at du udover de obligatoriske vagtskift er tjenestevillig, hvis vi pludselig står og mangler dig. Til gengæld har du hos os relativt stor indflydelse på hvornår du kommer på vagt og hvis muligt, hvem du kommer på vagt sammen med. Vores planlægningssystem giver dig mulighed for, i god tid inden festivalen, at angive dine ønsker og begrænsninger.

Hjemmeværn, Politi, BrandvæsenForeningen bag Standbyholdet har rødder i hjemmeværnet og vi har folk med træning i både førstehjælp, krisehåndtering og brandslukning. Vores opgave som forening er at hjælpe til med at sikre de mange tusinde gæster en sikker og sjov festival. Et stærkt bagland og ordnede forhold giver os overskud til løse denne opgave og stadig have overskud til at smile, også når det regner.

Vores vagter er vores vigtigste ressource og uden motiverede vagter ville Standbyholdet ikke være den succes vi er. Som Standbyvagt bliver du således godt klædt på til at løse din opgave. Du får selvfølgelig det gratis adgangsgivende armbånd til hele Roskilde Festivalen som alle frivillige får, og mens du er på vagt sørger vi for at du får noget at spise.

Velkommen til StandbyholdetHos os får du dog ikke stukket to stykker toastbrød med noget tilfældigt imellem i hånden på vej til din vagt. Vi har engageret os med en caterer som dagligt leverer lækre frisklavede grovboller (eller lign.), som du medtager på din vagt fra vores køleskab i vagtteltet. Så har du forhåbentlig også energi og humør til at yde den forskel der gør at vi er lidt mere.

For en del af vores vagter er Festivalens campingområde det foretrukne sted at sætte telt op – tæt på musikken, tæt på festen. Det er helt fint for os så længe vi kan fange dig på din mobiltelefon. For mange af os er Standbyholdets egen Base-camp dog det åbenlyse valg.

BasecampVores Base-camp ligger lige ved siden af  MC-camp. Området er lukket for offentlig adgang. Her har du mulighed for at sætte dit telt op, få et varmt bad  og her arrangerer vi og spiser vores måltider og sociale samvær.  Vi hygger, fester og restituerer her i de perioder hvor vi ikke har vagt, og ikke hører musik. Det koster 200,- at bo på Base-camp. Adgangstegn kan købes i Standbyshoppen i perioden inden festivalen.

Læs mere om hvordan du ansøger om dit gratis armbånd i denne artikel.

Vi glæder os til at se dig.


Website Uptime Monitoring By ServiceUptime.com
Copyright © 2007, 2017 Standbyholdet (www.standbyholdet.dk | www.festivaljob.dk | www.roskildefrivillig.dk)