SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«

Ansættelseskontrakten

cut2

Til fælles gavn

Som frivillig på Standbyholdet indgår du et reelt ansættelsesforhold med os og du skal derfor – før vi kan ansætte dig – underskrive vores ansættelseskontrakt. Kontrakten tjener alene det formål at fastlægge vilkårene for vores samarbejde på en måde så hverken du eller vi er i tvivl om hvad vi hver især forpligter os til. Det er til fordel for os, og det er til fordel for dig.

Udskriv og underskriv kontrakten

Når vi har bedømt og modtaget din ansøgning, vil du få en e-mail som beder dig udskrive og indsende ansættelseskontrakten i underskreven stand til os. Du kan vælge at bruge en konvolut og et frimærke eller du kan scanne den og sende den til os vedhæftet en e-mail.

cut31Læs og udskriv din ansøgning med det samme.

Klik på linket i den tilsendte e-mail eller herover for at få vist din kontrakt og benyt derfra din browsers udskriftsfunktion til at sende den til din printer. Husk samtidig at kontrollere at dine navne- og adresse-oplysninger er korrekte.

Har du ikke en printer eller på anden måde selv mulighed for at udskrive kontrakten skal du gøre os opmærksom herpå, hvorefter vi sender dig en kontrakt med posten, du kan skrive under og sende retur.

Du skal nu datere og underskrive kontrakten.

Send den med e-mail ..

Hvis du har adgant til en scanner, kan du nu scanne hele kontrakten som et PDF dokument og vedhæfte dette til en e-mail, som du sender til dorthe@standbyholdet.dk

Hvis du er i tvivl om hvordan du scanner kan du med fordel læse vores  generelle vejledning.

.. eller med postvæsenet

Hvis ikke du har en scanner, eller ovenstående er for bøvlet, så brug det gode gamle postvæsen. Put kontrakten i en konvolut som du frankerer og sender til :

  • Standbyholdet
    c/o Dorthe Hendriksen
    Allegade 46
    4690 Haslev

Få det overstået

Først når vi har modtaget din kontrakt – og et evt. depositum, kan vi godkende din ansøgning og reservere dit armbånd. Hænger du for længe i bremsen risikerer du at blive overhalet af en anden ansøger.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du mere end velkommen til at kontakte os online, pr. e-mail eller på vores vagttelefon.


Website Uptime Monitoring By ServiceUptime.com
Copyright © 2007, 2017 Standbyholdet (www.standbyholdet.dk | www.festivaljob.dk | www.roskildefrivillig.dk)